Kongeligt besøg på messe i Dubai

For 7. år i streg deltog Robert Damkjær A/S i februar 2013 på Gulfood messen i Dubai – en meget populær fødevaremesse, der tiltrækker besøgende fra især Mellemøsten og Afrika.

For at støtte op om de danske virksomheder, herunder Robert Damkjær, åbnede H.K.H. Prins Joachim i år den danske fællesstand. Ligeledes besøgte prinsen alle de danske stande, hvor han tog sig god tid til at snakke med bl.a. repræsentanterne fra Robert Damkjær.

Messen har været en kæmpe succes i år, og prinsens besøg på standene, hvor han desuden fik snakket med flere lokale distributører, forventes at have skabt merværdi for de danske virksomheder.

Interessen for danske fødevarer er steget markant de seneste år i Mellemøsten og Afrika, og dette kan også mærkes hos Robert Damkjær.

alt
  
 H.K.H. Prins Joachim besøger Robert Damkjærs stand.                                                                                                                                   

Billede til artikel side