Artikel-billede---Stafet-for-livet

 

Robert Damkjær støtter Stafet for Livet

Stafet for Livet er et årligt arrangement, som Kræftens Bekæmpelse holder landet over. I Fredericia blev stafetten skudt i gang lørdag d. 1. juni 2013 ledet af 6. Juli Garden. Arrangementet fortsatte de følgende 24 timer med bl.a. taler, hundedressur, orkestermusik, hospitalsklovne, sang og gymnastikopvisning.

Den årlige stafet sætter fokus på kræftsagen, og det gælder derfor hverken om at komme først eller længst under stafetten, men om at gøre en aktiv indsats for at bekæmpe kræft. Dette år var hele 29 hold tilmeldt i Fredericia, hvilket blev til 881 tilmeldte deltagere.

Stafetten var en stor succes med masser af solskin, underholdning for både børn og voksne, og der var fyldt med mennesker på hele pladsen under arrangementet.

Robert Damkjær A/S sponsorerede Stafet for Livet med Danborg Kyllingepølser, som Kræftens Bekæmpelses frivillige solgte på dagen for at øge bidraget til indsamlingen.

2013