Allround administrationselev

Til vores administration søger vi en bredt fungerende administrationselev inden for salg, indkøb og regnskab

Vi er en flad organisation, hvor vi arbejder tæt sammen og derfor vil man som elev hos Robert Damkjær A/S få lov til at prøve mange forskellige opgaver.   

I dagligdagen er der stor vægt på samarbejde, og du vil derfor komme til at arbejde bredt inden for salg, indkøb og regnskab.


Vi vil sikre at eleven får en bred oplæring i de administrative opgaver med særlig vægt på
:

  • Administrativ ordrebehandling – både salgsordrer til kunder og indkøbsordrer til leverandører

  • Almindeligt bogholderi – både økonomi/regnskab samt produktionsbogholder

  • Du skal dagligt sikre koordinering med din mentor/leder

  • Ad hoc-opgaver

Din profil

  • Du er god til at samarbejde men kan også arbejde selvstændigt

  • Du skal kunne arbejde efter deadlines og have forståelse og respekt for prioritering af arbejdsopgaver

  • Kendskab og gerne erfaring med Excel

  • Har en relevant handelsuddannelse f.eks. HG, EUX, HHX eller EUD-S med fagretning i kontor – gerne nyuddannet

  • Du skal kunne lide at arbejde på kontor med bredt funderede daglige faste – og fast definerede opgaver

  • Har mod på til tider at kunne tage ansvar og initiativ

  • I læretiden vil du komme rundt i Salgs-, Indkøbs- og Regnskabsafdelingen og det vil derfor være en fordel hvis du har interesse for tal

  • Vi arbejder til dagligt efter nedskrevne vejledninger og procesbeskrivelser og derfor er det vigtigt at du respekterer og kan følge disse i dit daglige arbejde

 
Udviklingsmuligheder:

Vi har igennem årene udlært mange elever, som fortsat er ansat i virksomheden og derfor er vores ønske at ansætte en administrationselev med henblik på efterfølgende fastansættelse.

 

Vi tilbyder dig:

  • Pensionsordning med Top Danmark
  • Dækning af Industriens Funktionæroverenskomst
  • Personaleforening
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

Vi tror på holdarbejde med gode opgaver, som vi både deler, men også fordeler, således vi sammen leverer stærkest muligt resultat.

 

Ansøgning

Send din ansøgning hurtigst muligt til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Skriv i emnefeltet: ”Administrativ elev 2020”

Ansøgninger behandles løbende.

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til HR-Koordinator, Joan B. Gustafson på tlf. 73 56 11 27.

Bliv en del af holdet!

Robert Damkjær A/S er et familieejet firma - etableret i 1961 af Robert og Poul Erik Damkjær - far og søn.

Håndværket, det tætte og loyale samarbejde med kunder og leverandører samt en stabil, sund vækst har altid været drivende kræfter for virksomheden og medarbejderne.

Vores brede sortiment af køle-, fryse- og konservesprodukter - fremstillet af kyllingekød findes i mange danske supermarkeder og specialforretninger. Størstedelen af omsætningen beror på eksport til mere end 45 lande.

Stigende efterspørgsel betyder løbende udvidelse produktionskapacitet og maskinpark samt en støt voksende afsætning - og derfor vil vi udvide og optimere organisationen yderligere.