Key Account Manager

Salg til danske kæder

Du indgår i et veletableret salgsteam, hvor vi mangler en sælger, som har ansvaret for salg til de danske supermarkedskæder. Derudover har du ansvar for salg til foodservice-sektoren og evt. senere hen flere europæiske markeder. 

Stillingen er både operationel og strategisk, idet du får mulighed for at præge virksomhedens udvikling i forhold til nuværende og kommende markeder, højne kvaliteten af de salgsmæssige indsatser og være Robert Damkjærs ansigt udadtil på det danske marked.

Hovedopgaver

  • Pleje og udvikle det danske marked med ansvar for salg til kæderne
  • Etablering af nye kunderelationer og gennemførelse af årlige samarbejdsaftaler med kæderne
  • Udarbejdelse af strategi, budget og salgsmål som fremlægges på salgsmøder hvert kvartal
  • Planlægning af kampagner og andre aktiviteter samt opfølgning herpå

Kontoret i Lille Anslet er din faste base, men du kører jævnligt på butiksbesøg for at opretholde følingen med markedet. Back-up får du i form af vores salgskoordinatorer, men du har et hands-on mindset, hvor du også - hvis situationen kræver det - selv kan behandle ordrer og lign.

Robert Damkjær A/S er præget af en flad organisation og en uformel omgangstone, hvor vi værdsætter det nære samarbejde kolleger imellem.

Din profil

Med en ærlig og sympatisk fremtræden forstår du at sætte kunden i fokus, og du evner at bygge langvarige relationer med kunderne. Du besidder godt købmandsskab og er klar på at kæmpe for vores portefølje af velsmagende kyllingepølser på supermarkedernes hylder.  

Du har en relevant handelsmæssig uddannelse og har haft succes med at afsætte fødevarer til danske dagligvarekæder. Du har overblik og har løbende en finger på pulsen mht. hvad der rører sig i branchen. Vi forventer, at du arbejder selvstændigt og formår at planlægge din egen tid på den mest optimale måde.

I stillingen refererer du direkte til vores adm. direktør, som du vil få et tæt samarbejde med.


Send din ansøgning

Send din ansøgning til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. eller Robert Damkjær A/S, Anslet Landevej 10, 6100 Haderslev - att.: Annemarie Gejl Lund.

Yderligere information om stillingen fås hos Annemarie Gejl Lund på tlf. 74 56 61 38.


Tiltrædelse hurtigst muligt. Løn efter kvalifikationer.

Bemærk at ansøgninger behandles løbende.

 

 

Bliv en del af holdet!

Robert Damkjær A/S er et familieejet firma - etableret i 1961 af Robert og Poul Erik Damkjær - far og søn.

Håndværket, det tætte og loyale samarbejde med kunder og leverandører samt en stabil, sund vækst har altid været drivende kræfter for virksomheden og medarbejderne.

Vores brede sortiment af køle-, fryse- og konservesprodukter - fremstillet af kyllingekød findes i mange danske supermarkeder og specialforretninger. Størstedelen af omsætningen beror på eksport til mere end 45 lande.

Stigende efterspørgsel betyder løbende udvidelse produktionskapacitet og maskinpark samt en støt voksende afsætning - og derfor vil vi udvide og optimere organisationen yderligere.