Økonomielev

Vi søger ny økonomielev

Talinteresseret, omhyggelig og serviceminded - er det dig?

Til vores regnskabsteam søger vi en elev, som vil få en bred uddannelse inden for økonomi.

Du får opgaver inden for bl.a. finans-, debitor-, kreditor- og produktionsbogholderi samt inden for lønområdet.

Du vil også opleve den regnskabsmæssige del af det globale samarbejde med vores samarbejdspartnere, ligesom du vil opleve arbejdet med mere lokale opgaver såsom at holde vores sælgere opdaterede på kundebetalinger, rundsende budgetopfølgninger samt andre økonomiske opfølgninger til hele huset.

Vi arbejder til dagligt efter nedskrevne vejledninger og procesbeskrivelser, og derfor er det vigtigt, at du respekterer og kan følge disse i dit daglige arbejde.



 

Vi ser gerne at du

  • har en relevant handelsuddannelse f.eks. EUX eller HHX, et EUD-S forløb med fagretning kontor eller en HG med adgang til økonomispecialet – gerne nyuddannet
  • brænder for økonomi og regnskab samt har god talforståelse
  • kan have gang i flere ting på én gang, men stadig bevare overblikket
  • er en teamplayer, men også kan arbejde selvstændigt
  • er nysgerrig og interesseret i at lære nyt
  • har kendskab og gerne erfaring med Excel
  • har mod på at tage ansvar og initiativ
  • kan arbejde efter deadlines og har forståelse og respekt for prioritering af arbejdsopgaver
  • an lide at arbejde på kontor med daglige faste – og fast definerede opgaver
  • er positiv og bidrager til opgaverne med godt humør  


Vi giver dig

  • en grundig og seriøs oplæring
  • en uddannelse, du kan bruge til noget
  • hjælpsomme kolleger
  • TALrige udfordringer - så du kommer ikke til at kede dig!    

Send din ansøgning

Send os din ansøgning på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Skriv i emnefeltet: ”Økonomielev 2020”.
Vedhæft standpunktskarakterer eller eksamensbevis.

Bemærk at ansøgninger behandles løbende.

 

Bliv en del af holdet!

Robert Damkjær A/S er et familieejet firma - etableret i 1961 af Robert og Poul Erik Damkjær - far og søn.

Håndværket, det tætte og loyale samarbejde med kunder og leverandører samt en stabil, sund vækst har altid været drivende kræfter for virksomheden og medarbejderne.

Vores brede sortiment af køle-, fryse- og konservesprodukter - fremstillet af kyllingekød findes i mange danske supermarkeder og specialforretninger. Størstedelen af omsætningen beror på eksport til mere end 45 lande.

Stigende efterspørgsel betyder løbende udvidelse produktionskapacitet og maskinpark samt en støt voksende afsætning - og derfor vil vi udvide og optimere organisationen yderligere.