Produktudvikler til fødevarer

Udvikling af produkter, arbejdsprocesser og tilhørende redskaber og anlæg

I stillingen som vores nye produktudvikler skal du, med reference til produktionschefen, arbejde med udvikling af produkter, arbejdsprocesser og tilhørende redskaber og anlæg. Du skal kunne tænke hele vejen rundt fra projektledelsen og testplanlægningen over til risikoanalyse og HACCP-planer samt kunne udarbejde og vedligeholde nedskrevne vejledninger og oversigter.

Vi anser procesforståelse som essentielt for at kunne arbejde med risikoanalyse og udarbejdelse af vejledninger.

Vi arbejder efter princippet om, at vi skaber sammen. Vi ser det som en styrke - og en nødvendighed - at kunne snakke med og arbejde med input fra mennesker med forskellige kompetencer - for derefter at kunne omsætte disse input til nedskrevne dokumenter i ledelsessystemet.

Verificering og/eller validering inden for diverse processer er Fødevarekvalitetsafdelingens overordnede ansvar, men dette vil også til tider udgøre en del dine arbejdsopgaver. Brugen af dine faglige kompetencer indenfor biologi, mikrobiologi, procesteknologi og/ eller kemi vil komme i spil her.

Din profil

Du kan formulere dig skriftligt og udarbejde vejledninger, som virker efter hensigten. Du arbejder ud fra princippet om, at ”kan det forklares, kan det forsvares” - dvs. du kan argumentere for dine forslag og dine konklusioner.

Du kan springe fra helikopteroverblikket til en konkret vej, hvor næste sten på vejen skal findes og løses – og tilbage igen. Du har evnen til og er ikke bange for at sætte dig ind i nye ting. Du er glad for IT-hjælpemidler og ser en sport i at “nudge” brugen af dette ind i vort fælles daglige arbejde (excel, word, div. software).

  • Du kan tænke modulært og kan opbryde arbejdsflow i delprocesser
  • Erfaring med fødevareproduktionen er en fordel men ikke et must
  • Erfaring med ISO-ledelsessystemer og/eller fødevare-ledelsessystemer som BRC og IFS er en stor fordel
  • Du kan have baggrund i mange slags uddannelser, der peger på denne stilling – så vi har ikke formelle krav til en bestemt uddannelse
  • Der er gode muligheder for personlig udvikling i jobbet
  • Du formulerer dig på engelsk - både skriftligt og mundtligt

Ansøgning

Send din ansøgning til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. - skriv i emnefeltet “Produktudvikler”

Yderligere information om stillingen fås hos Lone Lindskjold på tlf. 51 34 01 77.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Løn efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist 17. august 2020.

Bemærk at ansøgninger behandles løbende.

 

 

Bliv en del af holdet!

Robert Damkjær A/S er et familieejet firma - etableret i 1961 af Robert og Poul Erik Damkjær - far og søn.

Håndværket, det tætte og loyale samarbejde med kunder og leverandører samt en stabil, sund vækst har altid været drivende kræfter for virksomheden og medarbejderne.

Vores brede sortiment af køle-, fryse- og konservesprodukter - fremstillet af kyllingekød findes i mange danske supermarkeder og specialforretninger. Størstedelen af omsætningen beror på eksport til mere end 45 lande.

Stigende efterspørgsel betyder løbende udvidelse produktionskapacitet og maskinpark samt en støt voksende afsætning - og derfor vil vi udvide og optimere organisationen yderligere.