Medarbejder til råvaremodtagelsen
Medarbejder til råvaremodtagelse i fødevareproduktion
Om jobbet
Du bliver ansvarlig for vores råvaremodtagelse, hvor du har kontakt med chaufførerne og anvender gaffeltruck og stabler til at håndtere pallerne i både fryserum og på lageret.
Du kan selv være med til at tilrettelægge dagen, og du bliver ansvarlig for, at vores standarder overholdes i tæt samarbejde med både indkøb og produktionsplanlægning.
Robert Damkjær A/S er præget af en flad organisation, og i denne stilling vil du referere direkte til vores produktionsledelse, som du vil få et tæt samarbejde med.
Hvem er du?
Du skal have kørekort B og gerne truck/stabler-certifikat samt erfaring med at betjene forskellige typer af trucks. Hvis du er den rette person, og ikke besidder truck-/stabler-certifikat, er vi villige til at sende dig på kursus i dette.
Jobbet kræver en god fysik, og du skal være klar til at tænke hurtigt og bevare overblikket.
Da vi er en fødevarevirksomhed, har vi stor dokumentationsgrad, og det er derfor vigtigt, at du er præcis og punktlig i dit arbejde.
For at udføre jobbet skal du kunne regne samt forstå og tale dansk/tysk med dine kolleger.
Vi lægger vægt på at du er mødestabil, er en holdspiller, er kvalitetsbevidst, er åben og ærlig samt er opsøgende/undersøgende/spørgende.
En stor del af dagen vil foregå i lavere temperaturer, så du skal være forberedt på at arbejde en del i køle/fryserum.
Her er godt at være
Vi har en travl hverdag, og lægger vægt på at have en god og positiv omgangstone, både når det er sjovt og travlt.
Det er vigtigt at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor alle trives, og hvor arbejdsopgaverne udføres på den mest hensigtsmæssige måde.
Er det lige dig?
Hvis dette lyder som noget for dig, så send endelig din ansøgning!
Stillingen er 37 timer pr. uge og med følgende arbejdstider:
Kl. 06.00 – 14.30 mandag – torsdag
Kl. 06.00 – 14.00 fredag
Vi ser frem til at høre fra dig!
Kan du se dig selv i jobbet, hører vi gerne fra dig. Så send gerne din ansøgning og CV på mail job@damkjaer.dk
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR Manager Anja Thiim Johnsen på 74 56 61 38.
Tiltrædelse snarest muligt.
Modtagne ansøgninger behandles løbende, og sagen lukkes, når vi har fundet en egnet kandidat til den ledige stilling.
Bliv en del af holdet!
Robert Damkjær A/S er et familieejet firma – etableret i 1961 af Robert og Poul Erik Damkjær – far og søn.
Håndværket, det tætte og loyale samarbejde med kunder og leverandører samt en stabil, sund vækst har altid været drivende kræfter for virksomheden og medarbejderne.
Vores brede sortiment af køle-, fryse- og konservesprodukter – fremstillet af kyllingekød findes i mange danske supermarkeder og specialforretninger. Størstedelen af omsætningen beror på eksport til mere end 45 lande.
Stigende efterspørgsel betyder løbende udvidelse produktionskapacitet og maskinpark samt en støt voksende afsætning – og derfor vil vi udvide og optimere organisationen yderligere.
Se andre ledige jobs
Medarbejder til fødevareproduktion søges
Vi har en travl hverdag og lægger vægt på at have en god tone, både når det er sjovt og travlt. Det er vigtigt at alle trives i
et godt arbejdsmiljø.
Slagtersvend/pølsemager
Vi søger jævnligt faglærte pølsemagere til vores pølsemageri i Anslet. Kontakt os for at høre, om vi søger i øjeblikket.
Salgskoordinator
Et fragmenteret kundelandskab med forskellige kunder kræver, at du kan omstille dig og sætte dig ind skiftende markedsforhold.
Uopfordret ansøgning
Vil du være en del af holdet? Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.
Vi søger løbende nye medarbejdere både til kontor og produktionen.
UDDANNELSE
Start din uddannelse hos os Vi ønsker at bidrage med at uddanne unge mennesker! For at imødekomme mangel på faglært arbejdskraft og fordi en virksomhed ikke kun overlever på populære produkter og ordretilgang, er det vigtigt at sikre velkvalificerede medarbejdere....
PRODUKTION
Vi søger løbende nye medarbejdere i vores produktion. Hvis du mener, det er noget for dig, er du meget velkommen til at sende os en ansøgning. Udfyld et ansøgningsskema og aflevér det gerne personligt i vores reception. Find ansøgningsskemaet her på siden. Du kan også...
ADMINISTRATION
Vores kontor og produktion ligger i Lille Anslet nord for Haderslev. Vi søger jævnligt nye medarbejdere til administrationen og modtager gerne uopfordrede ansøgninger.Er du interesseret i at arbejde i vores administration, så send os en ansøgning og cv...