Rigtige Mænd spiser kyllingepølser

Til ”Rigtige Mænd” løbet – som blev afholdt for første gang i Haderslev - sponserede Robert Damkjær Danborg kyllingepølser til de sultne herrer, som skulle igennem forskellige strabadser.

Løbet sætter fokus på mænds sundhed og deltagerne bliver på den 10 km lange distance udfordret på samarbejde, fysik og holdånd. Det var et løb med fuld gas, hvor der blev kæmpet til det sidste og alle kom godt igennem løbet – sandsynligvis nok med ømme ben til følge.

Løbet blev afviklet samtidigt d. 5. juni i 21 byer i hele landet – se mere på rigtigemaend.dk.

I Haderslev blev arrangementet afholdt af Helhedsplan Hjemegn6100 i samarbejde med Haderslev Kommune. Overskuddet tilfaldt Venskabsforeningen ”Tilflyttere og danskere”.

Juni 2018
(Billederne er brugt med tilladelse fra Hjemegn6100)