Teknisk forstærkning

Fejlfinding / Vedligehold / Tværfagligt samarbejde

Vi søger en alsidig tekniker til daglig teknisk drift og vedligeholdelse af produktionen hos fødevarevirksomheden Robert Damkjær A/S syd for Kolding.

Du bliver en del af et dynamisk team på syv tekniske medarbejdere, som både dækker morgen-, eftermiddags- og nathold.

Vi har været IFS certificeret i en længere årrække og har en rummelig og flad organisation, der er præget af sammenhold og entreprenørskab.

Der er højt til loftet, en god omgangstone og fokus på kvalitet og udvikling.

Vi løfter i flok en produktion af et bredt sortiment af køle-, fryse- og konservesprodukter, som produceres på diverse pakkemaskiner, procesanlæg, palleteringsrobotter, autoklaver, transportbånd, køle-fryseanlæg m.m.  

Dine primære opgaver vil være vedligehold, fejlfinding og drift af både nye og gamle maskiner i maskinparken, hvorfor det er en forudsætning, at du er i stand til at udføre maskinmekanik opgaver ift. reparation og vedligehold.

Dine faglige kvalifikationer

  • Faglært industrielektriker, automatikmekaniker eller maskinmester med el baggrund
  • Erfaring med smedeopgaver, udbedring og reparation
  • Erfaring med elektronikfejlfinding og -fejlretning
  • Vedligehold af mekaniske komponenter
  • Generelt kendskab til Office pakken, især Word
  • Gerne i besiddelse af et udvidet kedelpassercertifikat



Dine personlige kvalifikationer

  • Fleksibel ift. opgaver og arbejdstider
  • Kan både arbejde selvstændigt og i samarbejde med teamet
  • En positiv tilgang til opgaver og kolleger
  • Formår at holde hovedet koldt, også når det går lidt stærkt, og opgaverne skal løses

Vi ser frem til at høre dig!

Kan du se dig selv i jobbet, hører vi gerne fra dig. Så send gerne din ansøgning og CV samt relevante eksamensbeviser på mail This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR Manager Anja Thiim Johnsen på 74 56 6138.

Tiltrædelse snarest muligt.

Modtagne ansøgninger behandles løbende, og sagen lukkes, når vi har fundet en egnet kandidat.

 

 

Bliv en del af holdet!

Robert Damkjær A/S er et familieejet firma - etableret i 1961 af Robert og Poul Erik Damkjær - far og søn.

Håndværket, det tætte og loyale samarbejde med kunder og leverandører samt en stabil, sund vækst har altid været drivende kræfter for virksomheden og medarbejderne.

Vores brede sortiment af køle-, fryse- og konservesprodukter - fremstillet af kyllingekød findes i mange danske supermarkeder og specialforretninger. Størstedelen af omsætningen beror på eksport til mere end 45 lande.

Stigende efterspørgsel betyder løbende udvidelse produktionskapacitet og maskinpark samt en støt voksende afsætning - og derfor vil vi udvide og optimere organisationen yderligere.